I biffen med min far og ude at spise. Vi så Up in the Air med George Clooney og den var faktisk god. Mainstream når det er bedst. Far spurge om det ikke var for meget for mig med alle de fyringer, men det mente jeg godt, jeg kunne abstrahere fra. Det var dog alligevel lidt råt må jeg sige.
Har samlet op på Linkedin i dag. Lavede en dum fejl i mit engelske cv som jeg skal have ryddet op i. Jeg ved godt, jeg skulle have lavet en ordentlig linje for linje korrektur, men det fik jeg ikke gjort. Nå, der er ikke så mange der har set det endnu, men det irriterer mig.
Det der Linkedin kræver altså lige lidt hård hud. Der er da nogle, som ikke har svaret mig, og hvor det faktisk har såret mig lidt. Så er det at tage fat i mig selv, holde fast i, at jeg ved, hvad jeg selv tænker og føler om de andre, og de har så deres grunde til at gøre, som de gør.
Det har været en dag, hvor romanskrivningen gik langsomt. Jeg var på nettet, og så gik iBooken i selvsving, og jeg lukkede ned. Da jeg tændte den igen var der en ’recovered file’ som jeg slettede. Det viste sig, at det var dokumentet, jeg havde siddet og skrevet i, og at det var forsvundet. Jeg blev simpelthen så ulykkelig, og det gik op for mig, at selv om jeg ikke følte, jeg havde skrevet vildt meget, så havde jeg lagt tanker og følelser i det jeg havde fået skrevet og jeg kunne virkelig ikke bære, at det var væk.
Heldigvis lykkedes det alligevel at finde filen.
Aftenen med far satte flere tanker i gang. Filmen handlede om livsvalg, om relationer, om familie.
Den vedvarende bevægelse mellem sorgen over det, jeg aldrig får, og lysten til at bruge de muligheder jeg har.
Den værgen jeg fortsat føler over for skriveprocessen. At jeg lige skal tvinge mig selv til computeren hver dag. Vil den forsvinde? Vil lysten til at skrive blive stærkere end modstanden?
