Første dag i februar har været forvirrende. Jeg kom sent i seng i går aftes, fordi jeg havde knoklet med mit cv og med at få lavet min profil på Linkedin og få sendt invitationer til mine tidligere kollegaer. Vågnede meget sent. Følte mig træt.
Var ude at gå, kiggede butikker i Torvegade trængte til at tænke på noget andet. Havde lige sat mig til computeren, da en af mine kolleger ringede angående en jobmulighed.
Det er hos en tidligere leverandør. Jeg kan rigtig godt lide den virksomhed og havde et fantastisk samarbejde med min kontaktperson. De skal måske bruge en projektleder, da de er ved at få en stor ordre hjem. Så det var virkelig spændende.
Jeg havde jo heldigvis mit cv på plads, men alligevel gik der i hvert fald en times tid med at læse korrektur og rette lidt i det. Så fik jeg det sent af sted. Talte også i telefon med en anden god kollega.
Det var fint nok, men så var jeg helt rundt på gulvet. Træt og forvirret. Hvad sker der med min roman, hvis jeg får job lige om lidt? Jeg blev ked af det og bekymret. Også bekymret fordi jeg stadig tvivler på min egen motivation.
Træt, træt, træt. Får jeg skrevet den bog færdig? Har jeg det, der skal til?
Klokken var halvti, da jeg endelig fik tændt computeren. Og har skrevet over tre sider på halvanden time. Det går jo simpelthen rigtig godt. Det er så dejligt.
Ja, jeg vil det her. Det er MIT. Og jeg vil det. Så jeg er meget lykkelig over at føle, at jeg har rigtig fat.
