Det er en mærkelig tid, det går op og ned. Jeg går rundt og rundt om computeren, men nu har jeg siddet en times tid, jeg har faktisk skrevet lidt videre på den side, jeg lavede i går, og jeg synes det går den rigtige vej. Der er intensitet i teksten. Der er nærvær.
Nu skal jeg fokusere og arbejde videre.
I dag har jeg læst det meste af Patti Smiths erindringsbog Just Kids. Det er meget rørende læsning om hendes forhold til Robert Mapplethorpe, deres ungdom, deres vej til succes.
Horses kom i 1975. En uforglemmelig oplevelse. Jeg hørte den i døgndrift. Hendes intensitet, stil, styrke og karisma var skelsættende. Hendes koncert i Daddy’s Dance Hall i 1976 få måneder efter at Bowie spillede i Falkoner Teatret fuldendte et fantastisk stærkt år.
Patti Smith i et interview i NME i midt 70’erne: ”When I’m 40 I’m gonna start wearing little black cocktail dresses...” Ha. Hun er stadig pigen i genbrugsbukserne, jeans eller chinos. Androgyn var det ord, der engang blev brugt om hende, men på en eller anden måde ikke rammende. Hun er meget feminin. Synes jeg.
Kan ikke helt finde ud af, hvordan jeg har det. Svinger. Men synes jeg er begyndt at føle mig lidt stærkere igen, selv om jeg stadig er meget ked af det indimellem.
Høre New Order mens jeg arbejder. Det er god baggrundsmusik. New Order i Saltlageret i 1983 – en anden uforglemmelig oplevelse.
Der er godt at have i bagagen. Det jeg ikke kan glemme. Just Kids.....
