I går besluttede jeg mig for at printe og læse alle siderne. Det var faktisk godt. Følte at der var noget der fungerede og noget der ikke fungerede. At jeg kunne arbejde videre med det. Men synes alligevel ikke, jeg kommer nogen vegne.
Var hos W. Fik talt om vigtige ting. Jeg er bange for, at jeg ikke kommer igennem denne krise, at intet bliver godt, at jeg ikke realiserer det, der er vigtigt for mig. Hun spurgte om det også gjaldt romanen, om jeg heller ikke tror, der kommer noget godt ud af at skrive den. Umiddelbart kunne jeg ikke se det, jeg har hele tiden følt mig overbevist om, at hvis jeg kunne skrive romanen og føle den var god så ville jeg være tilfreds. Men nu er jeg blevet i tvivl. Jeg kan se, at det er en fantasi.
Jeg har læst mange interviews hvor forfattere taler om at starte skriveprocessen med en forestilling om, hvor de vil hen. Men så ender det et andet sted.
Forestillingen om den perfekte bog som bliver afløst af virkeligheden – den virkelige bog. Måske en virkelig god bog. Måske bare et manuskript der havner i skrivebordsskuffen. Der er ingen garantier.
Sagen er den, at jeg har drømt om at der ville vise sig en vej, en form, en stemme, men jeg er sådan i tvivl. Der er så meget der ikke fungerer. Det er det samme hele tiden. At jeg skriver de samme scener om og om uden at de kommer til at fungere, og at jeg ikke aner, hvad jeg skal gøre for at det skal lykkes.
Tænker på om jeg skal skrotte romanen og gå et helt andet sted hen kunstnerisk. Men flytter ”nissen” så ikke bare med – den nisse der siger, dur ikke, kan ikke?
Er der noget jeg kan gøre for at det skal lykkes? Hvordan åbner jeg op?
Det bedste i dag har været at gå tur og tage billeder. Det nyder jeg. At fastholde øjeblikket. De otte billeder jeg tog i dag har jeg lagt som baggrund på skrivebordet, hvor de skifter.
Jeg fik læst alle siderne og rettet dem igennem på papir. I dag har jeg været alle januarsiderne igennem og rettet dem på skærmen. Det er ok, og jeg skal også printe dem og rette og printe februarsiderne. Men det er ikke godt nok. Jeg har bare ikke landet det, og jeg ved det.
På med vanten....
