Hjemme igen. En anstrengende tur på isglatte veje, hvor jeg må have brugt det meste af en dunk sprinklervæske på at holde forruden sigtbar. Nick Cave på lydanlægget. Min sommermusik, men sommeren er langt væk.
Dejligt at tage et langt varmt brusebad. Pakke ud og se mig omkring, gå i Irma og købe vin og kød og grønt og soyayoghurt.
Tænkte på det, jeg skrev i går. Tænkte over, hvordan naturen havde beroliget mig. At den er et sted, hvor alting findes og kan benævnes. Kunne jeg ikke få det sådan med min roman? At den var et sted, jeg kunne gå ind og se mig omkring og sætte ord på det, der er?
Tænkte på det, jeg skrev i går. Tænkte over, hvordan naturen havde beroliget mig. At den er et sted, hvor alting findes og kan benævnes. Kunne jeg ikke få det sådan med min roman? At den var et sted, jeg kunne gå ind og se mig omkring og sætte ord på det, der er?
At den ikke behøver at være et torturkammer.
Doris Lessing – fra The Four-Gated City:
As one puts a hand into hot water, withdraws it, puts it back, gingerly, holds it there, withdraws it – so she worked.
(...)
Then she collapsed, lay unable to move, to feel, to think. But what she had excavated, remained. Small self-contained landscapes, lit with pain, remained. She was able to move in and out of them.
Fandt et par sider frem fra begyndelsen af december. Kunne se jeg kunne arbejde videre med dem.
Så langt så godt.
Så langt så godt.
