Det er en hård tid. Orker ikke at gå i seng om aftenen, fordi jeg ved, at jeg bare vil ligge og vende og dreje mig på grund af forkølelsen. En lang nat på en klæbrig overlevelsesmikstur af erotiske fantasier og drømme om succes på alle planer. Da jeg var ude at tisse kunne jeg se i veluxvinduet at det havde sneet. Det var det eneste lyspunkt. Vågnede og så virkede det hele bare gråt. Sneen for sen og for lidt.
Ked af det. Kom i tanke om en tekst jeg skrev for længe siden, som jeg måske kunne bruge. Fandt den ikke, men i stedet dukkede gamle dagbogsnotater, kasserede digte, stumper af romaner op. Alt det der ikke er lykkedes i mit liv hånede mig. Jeg græd. Så glemte jeg da forkølelsen for en stund.
Måtte ud at have luft. Godt jeg gjorde det. Nede ved volden var der helt fortryllet af sneen og ikke mange havde gået der.
Talte med en af mine tidligere kollega fra moderselskabet, som jo stadig eksisterer. Hun ville høre om jeg vil tjekke en dvd inden de sætter produktionen i gang. Det vil jeg naturligvis gerne. Det var rart at snakke og høre lidt om, hvordan det går.
Satte mig til at skrive. Det gik faktisk godt. Fik ad omveje fat i nogle ting. Synes jeg begyndte at kunne fornemme et tonefald.
Så det er, hvad jeg kan lige nu. Fantasere, græde, skrive. Godt så.
