Dejlig dag i Holte. Skøjteløb på søen med nevøerne – den store susede rundt og førte sig frem, den midterste ville slet ikke have skøjter på, den lille blev trukket i en kælk. Mig i mors gamle skøjter, og jeg tænkte på historien om, hvordan mor og far satte hinanden stævne midt på Virum sø om vinteren, da de var teenagere. Den gang der var isvintre til.
Nu er jeg for træt til at skrive. Det er minusset ved sådan en god dag. Måske senere i aften.
Da jeg havde fundet balancen og susede lidt mere frigjort rundt, dukkede følgende linier op:
Mit bryst er fyldt med skøjtende skolekærester
Nu er jeg for træt til at skrive. Det er minusset ved sådan en god dag. Måske senere i aften.
Da jeg havde fundet balancen og susede lidt mere frigjort rundt, dukkede følgende linier op:
Mit bryst er fyldt med skøjtende skolekærester
der har ridset deres fine mærker i mit klaprende frosthjerte,
og for hver vinter står arrene skarpere
og jeg vil rumme dem, bære disse liggende 8-taller
langt ind i det næste årtusind
om det så skal ske siddende i en rullestol.
Det blev et stille øjeblik på isen.
Det blev et stille øjeblik på isen.
