Tidligt op og til tandlæge. Det betød at jeg skulle køre min gamle tur men kun til Lyngby. Det var dejligt at starte bilen. Jeg kunne mærke, at dagen er blevet længere, for det var ikke helt mørkt da jeg kørte lidt i otte. Det sneede og sneen tog til undervejs.
Jeg er kommet i tandlægeklinikken i Lyngby siden jeg var helt lille. Dengang var det hos mine forældres tandlæge, som for længst er pensioneret. Men tandlæge J. der lavede min fortandsbro som nyuddannet for snart 30 år siden er der stadig, og vi smiler altid lidt indforstået til hinanden, når vi ses. Det var et godt stykke arbejde han lavede, det holder endnu.
Jeg skulle ikke videre til Sorgenfri men hjem igen, og det var vemodigt og lidt svært. Sneen væltede ned, det var smukt men også vemodigt, for sneen er så sjælden.
Kom hjem. Drak te og sov lidt. Kredsede om computeren. Kom i gang. Skimmede de sider igennem jeg allerede har. Kan mærke, at der er noget i det. Kan begynde at se, hvad der virker, hvad der ikke virker.
Lytter til musik fra dengang. En slags research. Kan mærke at jeg kan bruge det. Sakser i teksterne, oversætter og bearbejder det der taler til mig. Det afspejler min hovedperson, hendes oplevelser og drømme.
Stille eftermiddag. Tænker også over min samtale med W. i går. Den sorg jeg følte i går aftes. Sorgen viser mig, hvem jeg er, og hvem jeg ikke er.
Kan ikke huske, hvornår der sidst har været så meget sne her på Christianshavn – den ligger i driver nede på fortovene og på gesimserne uden for mine stuevinduer. Der var helt mørkt på badeværelset i eftermiddags, fordi veluxvinduet er dækket af sne. Der er lyden af sne og is der løsner sig og slipper. Bilerne kører tungt og stilfærdigt nede på gaden. Der har været megen blæst, lige nu hører jeg den hive og flå i facaden.
