Hos W. i eftermiddags. Første gang efter nytår. Tænkte da jeg cyklede hjem, at jeg hele julen har håbet, jeg ville kunne sige til hende, at det gik godt. Og det kunne jeg – det går udmærket, det går som jeg kan forvente, det er svært. Det værste ville have været at blive bombet tilbage til stenalderen og kæmpe for ren overlevelse. Sådan er det ikke.
Jeg fortalte hende om min målsætning for januar. Komme godt ind i skriveprocessen, lave min blog og skrive på den, lave mit cv og oprette en profil på Linked-In. Ikke andet. Så kan jeg gøre status til februar og beslutte næste skridt.
Da jeg ankom havde nogen sat en plakat i et vindue i ejendommen: ”Lever drømmen her?”. Meget morsomt. Jeg tog et billede til bloggen.
Fik skrevet i dag og har en god kontakt til stoffet. Men det er meget usikkert, hvordan det går. Er jeg på rette vej? Kommer jeg ind i et godt flow?
Meget mærkeligt at det er blevet isvinter i år. Det passer til min bog. De vintre i startfirserne – de var kolde.
I går fyldte det destruktive meget. En kunstner som Kathy Acker appellerer til nogle reaktioner, som ikke er dækkende for, hvem jeg er, men de er fristende. Det gælder også hendes mest nærliggende arvtager Tracy Emin, som godt nok er billedkunstner, men Ackers tidlige værker er faktisk fulde af tegninger. Barnetegninger.
Sorg og misundelse. Der er ingen vej udenom, hvis jeg vil leve. Ellers må jeg gøre mig tom. Intet se, intet høre, intet føle.
I dag har jeg skrevet og været i vaskekælder og været i ro. Det har været godt.
Sorg og misundelse. Der er ingen vej udenom, hvis jeg vil leve. Ellers må jeg gøre mig tom. Intet se, intet høre, intet føle.
I dag har jeg skrevet og været i vaskekælder og været i ro. Det har været godt.
