Lå og småblundede på sofaen i skumringen, mens jeg hørte Velvet Underground. Så slog det mig – det er det jeg vil med min roman. Den stemning. Enkelt, jordnært (bynært - menneskenært), stemningsmættet. Igen: hvordan?
Er blevet klar over at der er for mange stressfaktorer jeg skal have gjort noget ved for at få plads til at skrive. Ringede til Sorgenfri – moderselskabet lever jo, det er kun datterselskabet hvor jeg var ansat der er lukket. Forhørte mig om diverse udeståender med hensyn til skat og pension og hørte lidt om, hvordan det går. Det var en lettelse. Så fik jeg lyst til at tage i fitnesscenter, pakkede tøjet og cyklede ind til byen. Mit program var væk – så længe er det, siden jeg var der sidst. Så jeg nøjedes med at løbe en meget forsigtig tur på 1 km. – vil ikke risikere at skaden bryder op igen. Og fik en tid til at få lagt et nyt program på mandag.
Det at få brugt kroppen gjorde mig i så godt humør, at jeg tog fat på cv’et, da jeg kom hjem. Fuck for et nørdearbejde at få det på plads. Men nu er jeg i gang.
