tirsdag den 5. januar 2010

Januar, et uforklarligt savn


På posthuset i går. Hvem i alverden går på posthuset kl. 12?  Hvem går i det hele taget på posthuset. Tåber og idioter at dømme efter personalets hånlige ekspedition af dem før mig i køen, som ikke forstod at udfylde diverse formularer korrekt. Jeg kunne være gået på netbank, men ville ud og gå lidt. Folk der har for meget tid går på posthuset. Folk der går på posthuset har ikke noget liv.

Mødte Søren N. uden for Lagkagehuset – han har atelier her i kvarteret. Jeg fortalte, at jeg var blevet sagt op og fritstillet, og han sagde, så er det første dag, du ikke skal på arbejde. Ja. Og det var ok, jeg kan godt lide ham, hans kone var en af mine yndlingskolleger, en god samarbejdspartner, en man kunne stole på.

Om aftenen gik jeg på grillbar efter burger og cola, fordi jeg ikke gad lave mad, ikke gad gå i Irma, syntes skodmad passede til mit nye taberliv.

Mødte min underbo på vej op ad trappen, hvor han kom slæbende på en gipsplade. Han har fundet en logerende foreløbig for de næste fire måneder og skal have sat en væg op. Lejligheden nedenunder er sammenlagt, men efter han blev skilt, bruger han ikke den del af den, som ligger under min. Fortalte ham at jeg var blevet sagt op og fritstillet, så jeg var rigtig meget hjemme for tiden. Han sagde, det prøvede han sidste jul, jeg skulle være forberedt på at der kom en reaktion. Jeg kan godt lide ham, og jeg forstår godt, at han vil leje ud. Men gik lidt i panik ved forestillingen om at få en støjende underbo netop nu.

Måtte opgive at læse mere Coetzee lige nu. Beskrivelserne af værelset som vandet trænger ind i, forsøget på at bygge en vogn, han kan køre moderen i. Drømmen om at flygte... Angsten har fulgt mig hele dagen. Bange for at falde på cykel i snesjappet, bange for at køre galt, hvis jeg satte mig ind i min bil, bange for at blive kørt ned i mørket, bange for at vægge og lofter skulle styrte sammen, når de gik i gang med den væg nedenunder.

Læste i Naja Marie Aidts samlede digte. Jeg har kun hørt hende læse op én gang for mange år siden, men jeg hører hendes stemme, når jeg læser hendes ting.